Der er plads til fire stolte slotsejere, som hver skal bygge deres helt eget slot.
Hver spiller skal lave sin egen strategi for sit eget slot.
Går du efter det høje, prangende slot – som kan føre til en hurtig sejr, men også er meget risikofyldt?
Eller går du efter det brede, solide slot – som kan være en mere stabil vej mod sejren.
Valget er dit i Castle Builder.
Et simpelt spil, hvor alle kan være med
Når man hører “Stifterne af Terraforming Mars”, kunne man tro, at der også gemmer sig en dyb og kompleks spiloplevelse i Castle Builders.
Det er dog ikke tilfældet.
Har man ikke prøvet Castle Builder før, tager det kun små fem minutter, før man er i gang.
Spillerne skiftes med enten at udbygge deres slot med endnu en brik eller trække nye brikker. Brikkerne er sekskantede, hvor en brik placeres ovenpå to andre. Brikkerne har et tal i toppen og et i bunden, og så er reglen, at tallet i bunden skal matche summen af tallene på toppen af de brikker, hvorpå den placeres.
På brikkerne kan de være prinser, prinsesser, bueskytter, døre, vinduer, tagrygge og meget andet, som kan hjælpe dig med at få forskellige bonusser gennem spillet.
Et spil af nordiske spildesignere
Castle Builder er designet af Daniel Fryxelius, som kommer fra den svenske familievirksomhed, FryxGames. De fik virkelig sat et tydeligt aftryk i brætspilsbranchen, da de i 2016 udgav Terraforming Mars.
Herefter fik de udbygget det inspirerende univers med flere succesfulde udvidelser som eksempelvis Turmoil, Venus Next og Prelude.
Der gemmer sig dog mange flere fremragende spiloplevelse i den svenske familievirksomhed, og med Castle Builder beviser de, at de også mestrer de kortere og mere simple spiloplevelser.