Restart – Enkelt, hurtigt og taktisk spil for hele familien

En nyklassiker inden for familiespil
Restart

En ting, som mange ikoniske brætspil har til fælles er, at de har simple regler, men stadig gemmer på masser af strategi.

Det kender vi fra klassikere som rummy, skak, backgammon og domino.

Præcis dette finder vi også i Restart: Et spritnyt spil, der hurtigt kunne gå hen og blive en nyklassiker inden for familiespil.

Restart

Restart

  • 7+
  • 2-4
  • 20'
B2B Webshop

Held møder strategi

På fineste vis balanceres der mellem held og strategi i Restart.

Måske får du nogle brikker, hvor du tænker: “Uf, de bliver svære at slippe af med”.

Men ved at spille taktisk kan du stadig være den, der snupper færrest point … jep, det handler nemlig om at undgå point i Restart.

Sådan spilles Restart

Spillet består af brikker i fem farver, hvor hver farve har tallene fra 1-15. Derudover er der nogle specielle brikker, men dem kommer vi tilbage til.

For hver spiller gælder det om at slippe af med sine brikker – og ude på bordet kommer der til at være fem rækker med tal, en for hver farve. Du må kun lægge brikker ud, hvis talværdien er højere end det højeste tal, der ligger i den farve.

Sidder du med 3, 4 og 5, og spiller før dig lægger en 7’er … ja, så er det altså surt show.

Du må enten lægge en brik eller flere, hvis de er i en sammenhængende sekvens. Altså sidder du med 10, 11, 12 og 13, så må du lægge alle fire ud på en gang, så længe det højeste tal i den farve (ude på bordet) er lavere end 10.

Så langt, så godt.

Nu tilbage til de specielle brikker, for her kommer det taktiske virkelig ind i billedet:

  • 16 Restart (en i hver farve): Denne brik tæller som 16, når den bliver lagt, men derefter som 9. Ballet bliver altså åbnet for, at der igen kan blive lagt små tal igen i den farve.
  • 16 Stop (en i hver farve): Denne brik tæller derimod blot som 16, og der kan ikke lægges yderligere brikker i denne farve, medmindre denne brik fjernes.
  • Saksen (2 stk.): Kan bruges i alle farverne og fjerner den sidste brik. Derefter har du stadig din tur, hvor du kan lægge brikker.
  • Skraldespanden (1 stk.): Fjerner alle brikker i en farve (bortset fra 1’eren). Derefter har du stadig din tur, hvor du kan lægge brikker.

Samtlige brikker fordeles mellem spillerne, og hver spiller placerer brikkerne bag sin egen skærm, så modstanderne ikke kan se dem.

Så spilles der, indtil ingen af spillerne kan lægge flere brikker – og der dermed bliver sagt “pas” hele vejen rundt.

Brikkerne, du har tilbage, giver minuspoint, og den spiller, der først rammer 100 har tabt – og den med færrest point har så vundet.

Medmindre en spiller formår at slippe af med samtlige brikker i en runde, så har den spiller vundet, uanset point fra tidligere runder.

Er Restart noget for dig?

Hvis du er vild med spil, der er hurtige at få på bordet, tager få minutter at lære, og hvor alle kan være med, så vil Restart helt sikkert være noget for dig.

Det har elementer fra velkendte klassikere som rummy og domino, hvilket gør det til et spil, som de fleste hurtigt fanger – og hurtigt bliver fanget af.

Det er i den gruppe, vi kalder “lige-en-runde-mere”-spil 😇

Del artiklen her

Få inspiration direkte i dit feed 👋🏻

Følg os på TikTok, Instagram og Facebook, hvor vi deler tip, inspiration og meget mere.

Bliv inspireret til brætspil og få muligheden for at vinde månedens spilboks

Hver måned trækker vi en heldig vinder, som får tilsendt månedens brætspilsboks med et delikat udvalg af tidens bedste brætspil.

I vores nyhedsbrev kan du bl.a. forvente:

Mere fra samme skuffe

Søgning