Legetøj til børn på 3 år – Sjov legetøj som fremmer problemløsning og sociale færdigheder

Når børn fylder 3 år, åbner der sig en hel ny verden af muligheder i legen. Nu kan de koncentrere sig i længere tid, udtrykke ideer mere tydeligt og tage en aktiv del i både rolleleg og kreative aktiviteter. Legetøjet må derfor gerne byde på nye udfordringer, give plads til selvstændighed og nysgerrighed – og samtidig holde fast i glæden ved at lege!

Tid til fordybelse og fantasi

Treårige børn kan pludselig lege længere ad gangen – og det giver plads til ro, fordybelse og historier, der får lov at vokse. Med legetøj, der indbyder til at skabe, samle og gentage, får barnet mulighed for at mærke sin egen rolle i legen. Det er her, kreativiteten tager fart – og hvor en leg let kan blive til et helt lille univers.

Motorik med mening

Børn i treårsalderen har fart i kroppen og har brug for at bevæge sig – ikke kun for sjov, men også som en del af deres udvikling. Legetøj, der inviterer til at hoppe, balancere, kaste og samarbejde, styrker både koordination og selvtillid. Her handler det ikke om at sidde stille, men om at være med i legen med hele kroppen.

Når legen bliver mere kompleks

Legen begynder at ændre karakter i treårsalderen – fra simple gentagelser til mere komplekse sammenhænge. Nu skal der måske bygges noget bestemt, leges med regler eller løses små opgaver. Børnene bliver mere optagede af sammenhænge, og det åbner for nye former for leg, hvor både logik, sprog og sociale evner får plads.

Søgning