Forestil dig en aften hvor du og dine nærmeste samles om et brætspil.
Den dæmpede belysning, hyggen og latteren hele vejen rundt om bordet, bringer pludselig alle barndomsminderne tilbage. Du husker, hvordan I plejede at sidde på præcis samme måde og spille i timevis.
Du kommer i tanke om, at dette brætspil jo er en klassiker – et spil, som faktisk har fulgt dig gennem årene.
Der er nemlig nogle brætspil, som går i arv fra generation til generation. Disse spil kan spilles et utal af gange, og er stadig lige så sjovt som første gang man spillede det. De gode gamle klassikere kan bare noget helt særligt.
Find de gamle klassikere herunder.
Catan
Spillet har gennem årene været et samlingspunkt for mange. Kampen om at blive den mest indflydelsesrige person på den nyopdagede ø kræver gode forhandlingsevner og en strategisk tankegang.
Coco Crazy
Coco Crazy er tilbage fra de glade 90’ere og klar til at gøre jeres familieaftener endnu sjovere. Deltag i jagten på de farverige aber og udfordrer din hukommelse i dette nostalgiske og underholdende spil.
Monopoly
Der kan altid komme gang i stemningen, med en god omgang Monopoly. Skal der endnu mere fart over feltet kan man med fordel prøve Monopoly: The Mega Edition som både er større og hurtigere end det klassiske Monopoly.
Myretuen
Myretuen er et hyggeligt familiespil og en ægte klassiker. Spillet er sjovt og simpelt – her gælder det om at kæmpe mod de andre myretuer og sikre sejren for din egen.
Skak
Kast dig ud i en omgang hjernegymnastik med et klassisk spil skak. Læg en strategi, læs din modstander og fang deres konge.