Herunder har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte får fra privatpersoner, spildesignere og potentielle kunder. Sidder du med et spørgsmål, så er der en stor chance for, at vi allerede har besvaret det herunder. Har vi ikke det, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Hvad er Spilbræt.dk?
Spilbræt.dk er en Nordisk distributør af brætspil, puslespil og legetøj. Vi sætter en ære i at udvælge de allerbedste spil til det danske marked, så forbrugerne kan forelske sig i den hobby, vi selv er så glade for.
Hvordan finder jeg et specifikt spil på Spilbræt.dk?
Vores website har en søgefunktion, hvor du kan søge rundt blandt de artikler, vi har skrevet om brætspil. Det er ikke alle spil, du kan finde informationer om, da vi distributører og har en lukket B2B-webshop, du kan få adgang til, hvis du har er forhandler af vores produkter.
Tilbyder Spilbræt.dk fysiske butikker?
Nej, Spilbræt.dk er udelukkende en distributør, der arbejder for at udbrede kendskabet og kærligheden til brætspil, puslespil og legetøj. Vi samarbejder tæt sammen med de forhandlere af brætspil og legetøj, hvor du normalt handler.
Kan jeg forudbestille nye spil hos Spilbræt.dk?
Vores B2B-kunder kan i vores webshop, der kræver en bruger-profil, forudbestille nye spil, ja. Denne webshop er ikke til privatkunder.
Accepterer Spilbræt.dk indsendte spildesign?
Vi sætter stor pris på den danske spilbranche og støtter lokale spildesignere, men Spilbræt.dk er en distributør, ikke et forlag. Det betyder, at vi forhandler og sælger spil fra etablerede udgivere. Vi har desværre ikke mulighed for at udgive nye spil. Vi henviser i stedet til skønne steder på nettet, hvor brætspilsdesign florerer og vil hjertens gerne tage en snak, hvis I har fundet et forlag eller selv vælger at udgive spillet.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har et spildesign, jeg gerne vil have udgivet?
Hvis du er spildesigner og har et spil, du ønsker at få udgivet, anbefaler vi, at du kontakter etablerede brætspilsforlag. De er specialiserede i at udvikle, producere og markedsføre nye spil. Du kan alternativt også finde gode råd på Facebook-gruppen Spildesign
Hvordan udvælger Spilbræt.dk de spil, de distribuerer?
Vi arbejder tæt sammen med både verdens bedste spilforlag såvel som mindre uafhængige spiludgivere. Derudover tager vi rundt på spilmesser i hele verden for at blive inspireret. Og sidst men ikke mindst, så gør vi det allervigtigste: Spiller rigtig mange spil.
Hvordan kontakter jeg Spilbræt.dk’s kundeservice?
Du kan kontakte vores kundeservice via e-mail på support@spilbraet.dk eller via vores kontaktformular på hjemmesiden. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.