Det er en drabeligt intens duel i kreativitet, katapulter og KA-POW, der bedst kan beskrives som “Angry Birds og Minecraft, men som brætspil”! Klar, parat, SKYD!
Hvad går det ud på?
Catapults er et af de spil, der er lige dele børne- og festspil, og hvor børn og voksne dyster på lige fod! Det tager ca. en halv time at spille og er for 2 spillere fra 6+ år (men man kan sagtens være flere).
Det er så simpelt, som spil kan blive – hver spiller har til opgave at lade katapulten og skyde mostanderens mænd til plukfisk!
- Her er opskriften på et slag Catapults:
- Find jer til rette i 2 hold på hver jeres side af bordet (eller på gulvet)!
- Fat jeres brikker, og opbyg hver jeres borg, (næsten) præcist som I har lyst!
- Placér jeres 5 mænd inden for borgens rammer!
- AFFYR på skift jeres katapulter!
- Når du har væltet modstanderens sidste mand, vinder du spillet!
- Tag opvasken (hvis du tabte)!
Det var dét! Nemt, ikke?
Okay, der er lige lidt mere at fortælle. Hvert hold har nemlig også et par forskellige ‘evnekort’, de kan spille, når det er deres tur. Disse kort giver holdet en lille fordel! Et af kortene lader dig skyde flere gange i streg, et andet lader dig genopbygge din borg og et tredje lader dig simpelthen skyde med MODSTANDERENS katapult!
Det er på ingen måder nødvendigt at spille med kortene, men de krydrer spillet med liidt mere strategi!
Er det et spil for dig?
JA! Så simpelt kan det siges. Vi har endnu ikke mødt nogen, der ikke har brudt sig om dette kaotiske lille katapultspil!
Spillet har en høj ‘toy factor’ – det er et spil, der nærmest inviterer på leg, kreativitet og sjov, ikke mindst for familiens mindste, men også for familiens… fuldeste!
Klar, parat, KATAPULT!