El Grande – Sjov, spændende og intens kamp i de spanske regioner

Skønt familie- og strategispil – nu i dansk version
El Grande

El Grande bygger egentlig på nogle ret enkle mekanismer, hvor du placerer dine brikker i forskellige spanske regioner – og så scorer du point for at være den med flest brikker i de regioner.

Men bag den simple spilmekanik gemmer der sig stadig masser af strategiske valg.

For hver runde kan du (eller dine modstandere) få forskellige effekter, der lader jer bytte om på brikker eller på anden måde forstyrre de andre spilleres taktik.

El Grande

El Grande

  • 12+
  • 2-5
  • 90+ min.
B2B Webshop

Elsket og spillet i årtier

El Grande er efterhånden en klassiker inden for strategi- og familiespil. Det udkom for 30 år siden, og vandt kort efter sin udgivelse mange flotte priser – og i 96 vandt det den flotte, anerkendte Spiel des Jahres, der i branchen kaldes for “brætspillenes Oscar”.

Juryen roste spillet for dets strategi, det tydelige og overskuelige gameplay, det flotte spillebræt samt de letforståelige regler.

Siden da har spillet fundet vej ind i mange hjem og skabt stor spilleglæde. De simple regler gør, at de fleste kan være med – og de spændende, strategiske lag gør det til et spil, man kan spille igen og igen.

Samler familien

På æsken står der 12 år og opefter, men har man børn, der er lidt vant til at spille brætspil, kan man godt have dem med, selvom de er et par år yngre.

Spillet har nogle sjove interaktioner, når man prøver at score point fra de samme regioner – og man bruger effekterne til at snyde sin modstander. Det er med til at engagere alle spillerne – børn som voksne – og skaber snakke, smil, grin og kampgejst omkring bordet.

Del artiklen her

Bliv inspireret til brætspil og få muligheden for at vinde månedens spilboks

Hver måned trækker vi en heldig vinder, som får tilsendt månedens brætspilsboks med et delikat udvalg af tidens bedste brætspil.

I vores nyhedsbrev kan du bl.a. forvente:

Mere fra samme skuffe

Søgning