Det er festspillet, hvor alt kan ske – og hvor du hurtigt finder ud af, at dine venners opfattelse af “det værste” måske er endnu værre end din egen.
Grin, gys og dårlige beslutninger
Kortene i Shit Happens beskriver nogle af de mest absurde, pinlige og forfærdelige situationer, man kan forestille sig – og nogle man helst ikke vil forestille sig.
Hver situation har fået en såkaldt “Elendighedsscore” fra 1 til 100, som er vurderet af et ekspertpanel – og ja, en række professionelle heriblandt psykologer og socialarbejdere, har simpelthen sat tal på, hvor slemt livet kan gå galt.
Din opgave? At placere kortene i den rigtige rækkefølge – fra de mindst til de mest elendige. Lyder simpelt? Det er det også … lige indtil du skal afgøre, om det er værre at tabe din mobil i toilettet end at møde din eks på en date.
Det er humor, debat og grin pakket ind i et absurd spilunivers, hvor pointene næsten er ligegyldige – for det handler mest af alt om at grine af, hvor skørt livet egentlig kan være.
Det perfekte festspil til voksne
Shit Happens er hurtigt at lære, let at spille og fyldt med “det-sagde-du-bare-ikke”-øjeblikke. Det fungerer bedst med venner, der kan tage lidt gas – og som ikke er bange for at indrømme, at de har prøvet noget værre.
Spillet tager ofte kun 20 minutter, men samtalerne og grinene fortsætter længe efter. Med over 200 kort spækket med vanvittige, genkendelige og forfærdelige hændelser, er Shit Happens et spil, du finder frem igen og igen – uanset om det er til fest, parmiddag eller fredagsbar.