SOCIAL er en ny serie af samtalekort, der skubber lidt leg ind i samtalen. Bestræber sig på at flette lidt humor og glimt i øjet ind i samtaler, der ellers godt kunne blive lidt for tunge. Træk et kort, stil et spørgsmål og lad samtalen vandre lidt længere end den normalt ville.
Hvert kort i samtalespillet SOCIAL giver nemlig den spurgte tre valgmuligheder; skal spørgsmålet inden for en bestemt kategori være den lette, den dybe eller den skæve? Det kommer helt an på jeres humør.
SOCIAL kommer indledningsvis i to udgaver: SOCIAL for Par og SOCIAL for Venner.
SOCIAL for Par
SOCIAL for Par er skræddersyet både til første date såvel som det mere etablerede forhold, og vil med tankevækkende spørgsmål byde op til en samtaledans, så du kan se din partner fra nye sider. Det er for jer, der lige har mødt hinanden, og bare gerne vil lære hinanden bedre at kende. Det er for jer, der overvejer at flytte sammen eller lige har haft en lidt træls snak om, hvem der tager opvasken.
Spørgsmålene kan handle om både sex, moralske dilemmaer eller være lidt fjollede – som f.eks. kategorien “Dyr”, hvor de tre spørgsmål lyder:
- Den lette: Hvilket usædvanligt dyr ville du vælge som kæledyr?
- Den dybe: Hvilke tanker gør du dig om dyrevelfærd i forhold til dine spisevaner?
- Den skæve: Hvordan tror du at menneskeheden havde klaret sig hvis mennesker havde været på størrelse med katte?
SOCIAL for Venner
SOCIAL for Venner hylder, at venner er vores tids nye familie. Her dyrkes der fede snakke med dem, du altid har kendt, såvel som en god måde at bryde isen til dem, du lige har mødt.
De næsten 200 spørgsmål handler om alt fra mode, film, humor, drømme og karriere – og så f.eks. berømmelse:
- Den lette: Hvordan ville du have det med at være berømt?
- Den dybe: Hvilken pris tror du at du ville betale for berømmelse?
- Den skæve: Hvilken skør ting vil du helst være kendt for?
Alle kort i Social har et tema, som I kan besvare et lille, stort eller skævt spørgsmål til. I bestemmer selv.
Tænk på Social som en playliste, der skal passe til jeres humør og kan udvikle sig undervejs, uanset om I har lyst til en sludren, en dyb samtale eller blive overrasket over livets skæve spørgsmål.