Cyberpunk: Trading Card Game

Siden Magic: The Gathering og Pokémon tog skolegårdene med storm i 90'erne, har konceptet bag Trading Card Games (TCG) været uændret: Den velkendte duft af papir, når en booster-pakke rives op, det taktile sus ved at vende et skinnende kort, og glæden ved at indgå i et fællesskab med andre.
Cyberpunk Trading Card Game

Mens genren i årtier har været domineret af elvere, troldmænd og nuttede Pokémon, har et nyt fænomen fået hele TCG-verdenen til at stoppe op.

Da det nye Cyberpunk TCG ramte crowdfunding, tog det blot otte minutter at nå sit finansieringsmål. Siden har det formået at blive et af verdens mest populære Kickstarter projekter og byder på en ny generation af Trading Card Games.

Baseret på computerspillet Cyberpunk 2077

Cyberpunk smider den traditionelle fantasy-nostalgi direkte i skraldespanden og placerer i stedet spillerne midt i Night Citys regnvåde neonsmudsk og kyniske baggårde. Her er Blade Runner-våde gader, her er William Gibson-dystopisk åndedræt – her er verden, som den med lidt neo noir-dystopisk sortsind ser ud i fremtiden.

Det er et rigt univers, der stammer fra computerspillet Cyberpunk 2077 og Netflix-serien Netrunners.

Kompromiløs opmærksomhed på detaljen

Populariteten bag Cyberpunk TCG skyldes den kompromisløse opmærksomhed på detaljen.

Illustratørerne har skabt et visuelt univers, hvor neonskiltenes kolde lys skærer igennem det kulsorte mørke på en måde, så man næsten kan lugte den våde asfalt og smage metallisk regn, hver gang man trækker et kort.

Under motorhjelmen

Under motorhjelmen er det ganske lig andre TCG-spil på markedet, men med fine nuancer.

Her er mindre action og mindre tid til at gruble; hvert eneste træk er et direkte angreb eller et iskoldt kalkuleret bluff.

Måden du kan “sælge” et tilsyneladende ufarligt Gig for at lokke modstanderen til at opbruge sine ressourcer — for derefter at sætte nådestødet ind med et dræbende hacker-program i absolut sidste sekund — skaber de der helt tætte heureka!-øjeblikke, hvor nakkehårene rejser sig.

Forskelle er mange:

  • Ingen livspoint – kun kontanter og opgaver: Cyberpunk TCG dropper det traditionelle livspoint-system. I stedet kæmper du som crew-leder om at gennemføre og stjæle Gigs (repræsenteret af terninger). Du “sælger” kort fra hånden for at tjene Eddies og investerer dem i stærke enheder, nyt grej og drabelige Programs.
  • Oparbejd Street Cred: Jo flere opgaver du sikrer dig, desto højere stiger din Street Cred. I Night City er ry det eneste, der tæller — det er nemlig nøglen til at aktivere de mest vanvittige Legender til din banehalvdel.
  • Hurtigt, beskidt og kontant: En kamp tager sjældent mere end 15 minutter. Det er aggressivt, direkte og fyldt med beskidte tricks, hvor du ustraffet kan stjæle sejren ud af hænderne på din rival i sidste sekund.

Derudover er Cyberpunk TCG utroligt tæt knyttet til spillerskaren og har en lang række initiativer, der skal sikre dets plads blandt TCG-spillerne i mange år fremover. Udover en omfattende Organized Play-struktur er fællesskabet allerede godt udbredt.

Cyberpunk TCG er begyndt så småt at lande hos alle Kickstarter-backere, og får sin officielle lancering i starten af November 2026.

Del artiklen her

Følg os for inspiration

På vores sociale medier deler vi kærligheden til brætspil og inspirerer til nye spil, der skaber nærvær, glæde og minder, som varer hele livet.

Bliv inspireret til brætspil og få muligheden for at vinde månedens spilboks

Hver måned trækker vi en heldig vinder, som får tilsendt månedens brætspilsboks med et delikat udvalg af tidens bedste brætspil.

I vores nyhedsbrev kan du bl.a. forvente:

Mere fra samme skuffe

Find flere artikler

Søgning