Catan – også for 2

Konkrete regler til, hvordan du kan spille Catan med blot to personer.

Catan er altså bare bedst med 3-4 spillere. Man kan handle, bytte og frustrere hinanden på kryds og tværs. Men hvis du sidder derhjemme med kun roomien eller kæresten i nærheden, så kan man sagtens spille når man kun er to spillere.

Med disse specielle regler – som også er at finde i “Catan: Handelsmænd og Barbarer” – er hjemme-spilaftenerne sikret i lang tid endnu. Held og lykke, og god bosættelse!

Det skal du bruge:

  • Catan-spillet
  • To spillere
  • 20 handelsbrikker

Forberedelse:

Placer de to spillersæt, der ikke bruges af spillerne, ved siden af spillepladen. Disse udgør to imaginære, neutrale spillere.

Placer handelsbrikkerne ved siden af spillepladen. I starten af spillet modtager hver spiller 5 handelsbrikker.

Opstilling:

Opsæt landfelterne i det hvide område, som vist herunder. Placer 1 hus (uden vej) for hver neutral spiller, som vist.

Du og din modspiller skal herefter starte spillet som normalt (placere 2 huse og 2 veje). Hver spiller har så 2 huse og 2 veje, og de 2 neutrale spillere har 1 hus hver.

Spillets gang:

De normale regler gælder for det meste. Der er dog ændringer – læs videre herunder.

Råstofudbytte:

På din tur skal du slå med terningerne to gange i træk.

De to resultater skal være forskellige. Hvis de er ens, slå igen med terningerne, indtil resultatet ændrer sig, og erstat det andet rul med dette resultat.

Straks efter terningerne er blevet slået to gange, får de to rigtige spillere ressourcer, og/eller røveren rykker (ved et resultat på “7”).

Byggeri for de neutrale spillere:

Når en rigtig spiller bygger en vej eller et hus, skal du også bygge 1 vej eller 1 hus for en af de to neutrale spillere (gratis). Hvis ikke et hus kan placeres nogle steder, skal du bygge en vej i stedet.

Der skal ikke foretages nogle handlinger for de neutrale spillere, når byer bygges eller udviklingskort købes.

Brug af handelsbrikkerne:

På din tur må du betale 1 eller 2 handelsbrikker og udføre en af følgende to handlinger:

“Tvungen Handel”: Tag 2 tilfældige kort fra din modstanders hånd, og giv derefter 2 af dine egne kort til modstanderen (du bestemmer hvilke). Hvis din modspiller kun har 1 kort, må du stadig tage det, men du skal stadig give vedkommende 2 kort.

“Ryk Røveren”: Du må flytte røveren hen på ørkenfeltet.

Hvis du har færre eller samme antal sejrspoint som din modstander, skal du betale 1 handelsbrik for at udføre disse handlinger. Hvis du har flere, skal du betale 2. Brugte handelsbrikker rykkes til banken.

Genopfyldning af handelsbrikker:

En gang på hver af dine ture må du fjerne en af dine ridderkort (som har billedsiden opad) og modtage 2 handelsbrikker. Hvis du ejer “Største Riddermagt”-kortet, skal du måske lægge det kort til side ved udførsel af denne handling. Hvis du kun har 2 ridderkort med billedsiden opad efter du har fjernet 1, læg det da til side. Spilleren, der herefter har flest (mindst 3) ridderkort med billedsiden opad, modtager “Største Riddermagt”-kortet.

Når du bygger et hus ved siden af ørkenfeltet, modtager du 2 handelsbrikker (gælder også under opstillingen).

Når du bygger et hus på en kyst, modtager du 1 handelsbrik (gælder også under opstillingen).

Når du bygger et hus ved siden af både ørken og kyst, modtager du 3 handelsbrikker (gælder også under opstillingen).

Catan (DA)

Catan (DA)

  • 10+ år
  • 3-4 spillere
  • 60+ min.
Bestil her

Del artiklen her

Mere fra samme skuffe