Emerland – Udforsk et nyt tropisk univers

Everdell “Emerland” er et nyt stand-alone spil fra Everdell-universet.
Emerland brætspil og logo

Spillet tager den velkendte og elskede klassiker til vest for dalen på jagt efter nye eventyr.
Der finder vi et nyt rige, Emerland.

Det er kendt for sin farverige kultur og overflyder med ressourcer. Dybt inde i jorden gemmer sig smukke krystaller, og selve landet sværmer med nye venner. De fleste af dem er små krybdyr, klar til at hjælpe dig igennem skoven.

Kan du gøre dette land til dit nye hjem?

Dog skal du huske, du ikke var den første beboer i dette rige.

For lang tid siden, i Emerland, levede her en forhistorisk civilisation. Vi ved ikke meget om dem endnu, men mon dine arkæologiske udgravninger kan belyse en lille del af mysteriet?

Emerland

Emerland

  • 10+
  • 1-4
  • 30-120 min.
B2B Webshop Orange Wave

Nye lande, nye venner

I Emerland har du ikke bare dine standard workers. Nu kommer der nye hjælper-insekter med ind i spillet.
Disse små krybdyr kan bruges som forhandlere, når en lokation er blevet optaget, eller arbejde sammen med dig for at fordoble lokationens fordele. Hvis dette ikke var nok, er der også særlige steder, som disse krybdyr kan tage hen til!

Dette tilføjer endnu mere kompleksitet i spillet og sørger for, at du aldrig går i stå. I Emerland er der altid noget, der kan gøres!

Den dybe jungles kompleksitet

Strategien bliver også uddybet med kort, der nu kan opgraderes for flere point, ressourcer eller sjove combos.
De grønne (travel cards) kort giver dig bonus med det samme. De opgraderede røde kort (destination cards) kan aktiveres to gange. Dog må du huske, at det ikke er gratis at opgradere dem, så du må hellere være strategisk i de valg, du foretager dig.

Hvis dette ikke var nok, kommer der en helt ny type kort; orange (artisan cards). Disse nye kort kan aktiveres ved at putte et andet kort under. Disse kort gør alt mellem himmel og jord.

Du skal dog ikke kun bygge din by op. Landet er fyldt med mysterier, og det betaler sig at komme dybere ud i junglen. Mens den standard Everdell giver plads til 15 kort, starter Emerland ud med 12, med mulighed for udvidelse. Derfor er det værd at samle realm kort op, som repræsenterer nye steder, du har fundet. Hvad end du udvider din by med, vulkan eller grotte, giver disse kort plads, og slutpoint hvis du opfylder visse betingelser.

Kan du afsløre ruinernes mysterie?

I rigtig Everdell-stil mangler der ikke 3D-elementer med Emerland Collectors Edition. Det ikoniske livets træ bliver nu erstattet med den gamle civilisations ruiner.

I din runde kan du vælge at flytte din arkæolog gennem ruinerne. For hvert kort, du kasserer, kan du også tage en artefakt op, men du må kun vælge en at tage med!

Når du opnår det sidste felt på stien, har du fundet Lost City. Mon du undervejs har lært om den gamle civilisation, der boede der før dig?

Til sidst tæller I point op. Hvem af jer klarede at gøre junglen til jeres hjem, før vinteren satte ind, og hvem af jer fandt junglens hemmeligheder?

Del artiklen her

Følg os for inspiration

På vores sociale medier deler vi kærligheden til brætspil og inspirerer til nye spil, der skaber nærvær, glæde og minder, som varer hele livet.

Bliv inspireret til brætspil og få muligheden for at vinde månedens spilboks

Hver måned trækker vi en heldig vinder, som får tilsendt månedens brætspilsboks med et delikat udvalg af tidens bedste brætspil.

I vores nyhedsbrev kan du bl.a. forvente:

Mere fra samme skuffe

Søgning